onsdag den 19. december 2007

Musikugen!



Ja, så nåede vi endelig frem til den musikrelaterede uge i "23 ting regi" som jeg vidste måtte komme før eller siden.


Nu bliver det rigtigt sjovt, for vi fik nemlig allesammen vores "før-julegave" - menlig en Zen Creative V Plus musikafspiller som skulle udmærke sig med at æde alle de filer som Apple iPod ikke kan. Inklusive bibliotekernes netmusik lidet populære .wma filer.


Jeg har jo været iPod bruger mange år så jeg nærede naturligvis en sund skepsis overfor det hele. men indtil videre har alt forløbet som det skulle.

Det er faktisk lykkedes mig at installere ZEN'ens software uden at få computeren til at crashe, og det alene må jo siges at være noget af en bedrift.


Anden del af ugens opgave bestod i at checke den virtuelle musikverden på http://www.deezer.com/.

Siden kalder sig "The first free and legal site" for music listening, og det er jo naturligvis noget pladder. Ikke desto mindre må man konstatere at udvalget af musik er imponerende; jeg gik kun forgæves et par gange her (som sædvanlig skete når jeg ledte efter gustne 80'er maxi-singler, det får altså enhver musikdatabase til at opgive ævred!).

Deezer er derfor slet ikke så tosset, omend der skal mere til for at få undertegnede til at kassere alle de gamle vinyler derhjemme.
For dem der skulle have glemt hvad vinyler er så bringer jeg her et billede af min elskede skotsk byggede pladespiller. På sådan en størrelse skal man nemlig have hele tallerkenen af for at skifte hastighed - det er da retro!!

Ingen kommentarer: