onsdag den 19. december 2007

Musikugen!



Ja, så nåede vi endelig frem til den musikrelaterede uge i "23 ting regi" som jeg vidste måtte komme før eller siden.


Nu bliver det rigtigt sjovt, for vi fik nemlig allesammen vores "før-julegave" - menlig en Zen Creative V Plus musikafspiller som skulle udmærke sig med at æde alle de filer som Apple iPod ikke kan. Inklusive bibliotekernes netmusik lidet populære .wma filer.


Jeg har jo været iPod bruger mange år så jeg nærede naturligvis en sund skepsis overfor det hele. men indtil videre har alt forløbet som det skulle.

Det er faktisk lykkedes mig at installere ZEN'ens software uden at få computeren til at crashe, og det alene må jo siges at være noget af en bedrift.


Anden del af ugens opgave bestod i at checke den virtuelle musikverden på http://www.deezer.com/.

Siden kalder sig "The first free and legal site" for music listening, og det er jo naturligvis noget pladder. Ikke desto mindre må man konstatere at udvalget af musik er imponerende; jeg gik kun forgæves et par gange her (som sædvanlig skete når jeg ledte efter gustne 80'er maxi-singler, det får altså enhver musikdatabase til at opgive ævred!).

Deezer er derfor slet ikke så tosset, omend der skal mere til for at få undertegnede til at kassere alle de gamle vinyler derhjemme.
For dem der skulle have glemt hvad vinyler er så bringer jeg her et billede af min elskede skotsk byggede pladespiller. På sådan en størrelse skal man nemlig have hele tallerkenen af for at skifte hastighed - det er da retro!!

mandag den 10. december 2007

Mere listenørderi!

Ja det har slet ikke noget med 23 ting at gøre....og dog.
Tidligere brokkede jeg mig over at Librarything kun kunne bruges til bøger. Det kan det stadig, men nu har jeg fundet noget der kan det hele (undtagen bøgerne).

www.listal.com - som har det fantastiske slogan "List The Stuff You Love" fungerer på samme måde som Librarything, men her smider man bare cd'er, dvd'er eller spil ind i stedet - og det er ligeså nemt!
Prøv det! Takket være Listal er "23 ting" nu 24 - jeg havde aldrig så meget som ledt efter det hvis det ikke havde været for Librarythings mangler.

onsdag den 28. november 2007

Er vores fremtid i fare?





Umiddelbart må man jo sige ja, når man nu for første gang kigger på http://www.librarything.com/
fuld katalogisering med et klik!


Ingen MARC formater, ingen mystiske notefelter. Blot en gang "Add Book" og så er den i systemet inklusive forside! Det er jo nok kun bibliotekarer der vil føle at hele vores faglige grundlag er ved at forvitre. Andre tager det nok bare som en kærkommen opfindelse.


Det er jo fantastisk men nok også temmelig nørdet at lave sådan en database hvis man nu ikke lige er biblioteksansat og automatisk bliver fascineret af den slags ting.


Slår man nørd op i ordbogen så er der naturligvis et billede af mig. Jeg havde derfor håbet at Library Thing også kunne bruges til at katalogisere andre ting end lige netop bøger, men det er desværre ikke tilfældet. CD og musikmedier generelt skal man lede meget længe efter, og det synes jeg er temmeligt uheldigt. Det ville være nøjagtigt samme teknik der skulle til, og så kunne jeg få en undskyldning for ikke at opgradere mit eget CD/LP katalogiseringssystem fra http://www.collectorz.com/ (som ellers er ret godt) - det koster nemlig penge!


Nå, men jeg har fået smidt fire bøger ind ind til videre, og det geniale (og sociale) består jo så i at man kan sammenligne sin samling med andre brugere og dermed finde ud af om man deler smag. De obskure musikbiografier gav ikke mange venner, men de gjorde Phillip Pullmans Harry Potter killer "The Golden Compass" til gengæld. Godt at vide at man ikke er helt sær.

onsdag den 21. november 2007

flickr ugen er over os...

...Men åbenbart ikke for undertegnede, og det er vel egentlig mere af tekniske årsager end noget anden. Når vi nu lever i en digital verden så er det jo meget smart at være digital selv....i hvert fald når vi snakker kameramæssigt. Det er jeg bare ikke!!

Mit agtværdige Canon T-90 spejlreflekskamera var de mest ypperlige man kunne få - i 1987!! Stadigt er jeg ikke kommet videre end denne Luigi Colani designede skønhed.

Se selv på billedet og fortæl mig så om dette ikke er kameraet hvorpå alle andre kameraer hviler i år 2007.
Tidsløst og klassisk og udsædvanligt firseragtigt på én gang.
Summa Summarum...jeg er ikke i besiddelse af den nødvendige teknologi til at flickr umiddelbart er relevant. Jeg er simpelthen for gammeldags!

fredag den 16. november 2007

At msn'e med en hånd

Ja så kom den 3 uge af de 23 ting, og da jeg desværre var så uheldig at forstuve mit håndled i mandags, så har min aktivitet desangående ligget på et meget lille sted. Det er en langsommelig proces at foretage alt arbejde med venstre hånd, så jeg har faktisk sløset med opgaven i denne uge.
Det hører dog med til historien at jeg i privaten har brugt messenger i over fem år, og jeg faktisk stadigvæk kan huske mit id:
khbentzen@hotmail.com
Det er ganske fikst når man har mange bekendte i udlandet og er en rigtig verdensborger (skrev han med slet skjult ironi gemt i tasterne)

mandag den 5. november 2007

Uge 2 - forholdsvis hæderlig fortsættelse

Ja minsandten om vi så ikke nåede frem til den anden uge af det store "23 ting" projekt. Den første uge forløb utroligt nok efter planen for mit vedkommende og bloggen blev realiseret.
I denne uge står den så på Google Reader og de såkaldte RSS feeds. Af den nysgerrige natur jeg er kastede jeg mig hovedkuls ud i projektet udelukkende for at finde ud af at jeg naturligvis ikke kunne finde Google Reader linket.
Med lidt assistance lykkedes det og og jeg er nu den stolte ejer af en "reader"! Når jeg så nu officelt kan "reade" så skal man jo også have et eller andet at "reade". Jeg sprang over hvor gærdet er lavest og installerede fluks fkb's egen feed. Indtil videre er det ikke blevet til mere, for jeg skal jo samtidig have vagt, lave materialevalg og alt det andet en "rigtig" bibliotekar nu går rundt og laver. Meeen..lur mig om det ikke kommer. Feeds er jo en genial teknologi, som giver dig hele verdenen, nu uden et enkelt klik overhovedet!!
Fortsættelse følger, når jeg er blevet klogere ;-)

mandag den 29. oktober 2007

En god start

Ja, alene at det lykkedes mig at oprette denne blog uden diverse servernedbrud/kaffe spildt på tastaturet/ringende telefoner må siges at være en sejr i sig selv.
I en tid hvor alle kæmper om at være kendte, uden og have noget at ha' det i, så må bloggen siges at være det perfekte startredskab.
Her kan man nemlig lade som om man har noget på hjerte uden overhovedet at være sikker på om der er nogen andre der syntes det man skriver bare er den mindste smule relevant.

Lige nu har jeg intet på hjerte udover at fortælle at nu er jeg her altså! Det skal dog nok komme henadvejen. Bloggen her har nemlig et arbejdsmæssigt formål så efterhånden som vi får kæmpet os igennem de nok så berømte "23 ting", så vil mine lommefilosofiske betragtninger om netop disse komme til udtryk her.

Indtil da....enter at your own risk!!